TB

bfa

09 September 2014

Gerald Nyegaard
Jeg ved ikke hvorfor linjeskift ikke bliver medtaget i min tekst. Det skyldes måske, at jeg har kopieret den ind fra et Word-dokument, for nemheds skyld. Jeg håber du alligevel kan 'stave dig igennem' teksten. Med venlig hilsen, Gerald
09 September 2014

Gerald Nyegaard
’Fuck It! ’ ’Fuck It! ’ er et værk, der viser en sympatisk lille fyr, malet i tegneseriestil, en oprejst stående halvfigur i midten af billedet, vendt frontalt ud mod betragteren, med ubeslutsomt opgivende kropsholdning. Alle kender sikkert den situation at stå i, når gode råd er dyre. Og sådan ser han ud. Stiliseringen af figuren er passende forenklet udført, at der kan dannes et repræsentativt subjekt, nogen vi alle kan identificere os med, da det er tydeligt, at der ikke er tale om et portræt af en bestemt person. Billedets farvelægning er holdt i rolige toner, der lader det lille røde hjerte med påskriften ’Fuck It! ’ stå tydeligt iøjnefaldende. Det lille påsatte hjerte har her funktionen af en konnotation, der understregende skal fortælle os noget om figurens selvforståelse, dens livsholdning og indstilling til tilværelsen. Figurens kropsholdning og ovennævnte konnotation er centrale aspekter i værket, der uhindret kommer til udtryk, da udførelsen af maleriet er reduceret til det væsentlige, uden tilføjelse af forstyrrende elementer. Trøjens blå farve peger ligeledes på figurens rolige og besindige karaktertræk. Figurens jordbundethed udtrykkes, til trods for dens udeladte nederste halvdel af kroppen, gennem dens faste og rektangulære forbindelse med lærredets nederste kant. Her er der ingen tvivlende ubalance. Urokkeligt synes denne fyr at have begge (usynlige) ben på jorden. Livremmens jordfarve og vandrette position fungerer her som en erstatning for underlivet og nedefter, og er derfor en vigtig og påkrævet detalje. Fraværet af denne detalje havde gjort figuren svævende, og havde udvisket billedelementernes indbyrdes modsatrettede betydninger. Det er noget, som jeg vil udfolde længere nede. Måske kunne den, set på forholdet mellem kropshøjden og hovedets størrelse, lille fyr opfattes som lidt kedeligt med sin grålige hudfarve, men virker trods alt sympatisk, takket være det røde hjerte, der illustrerer menneskelig varme. Hele værkets relevans står og falder med hjertet med påskriften ’Fuck It! ’, som er det element, der skaber den nødvendige modstand i betydningsdannelsen, og åbner for, at værket bliver interessant. Hvis påskriften havde siddet på noget der ligner en almindelig, rund badge, ville virkningen udeblive, og værket ville være hurtig aflæst, som noget i retning af ’jeg skider på det hele! ’ eller ’alt er ligegyldigt’. Godt, det ikke er det, for som ren formidling af et tydeligt budskab eller holdningstilkendegivelse, ville billedet som sådan være blevet temmelig uvedkommende. Fordi det livsfornægtende udsagn ’Fuck It! ’ og det livsbekræftende hjerte står i så stærkt modsatrettet forhold til hinanden, løfter værket sig ud over kun at være en meddelelse, som skal tages til efterretning, og peger på en begyndende tvivl i det hensigtsmæssige ved denne opgivende og handlingslammende livsholdning. Udsagnet ’Fuck It! ’ bliver i denne sammenhæng en utroværdig tom floskel, og mister derved sin tyngde, og virker desuden malplaceret, figurens urokkelige jordforbindelse taget i betragtning. Slående er også tomheden, der synliggøres ved, at figuren er det eneste motiv i billedet, og der netop mangler et synligt objekt eller den hændelse, som den opgivende livsholdning kan rette sig imod. Det er ligesom en illustration for, at denne opgivende livsfilosofi som overlevelsesstrategi efterhånden er blevet udtømt, og at der gives plads til personlig forandring og udvikling. Ved hjælp af de ovennævnte uoverensstemmelser med det, som jeg med mit stereotype verdensbillede forventer, de afvigelser fra det kendte, det jeg kalder konkret negation, det meningsfyldt at vende fortegn på enkelte aspekter af helheden, skabes der det spejlbillede, som jeg kan se mig selv i, og reflekterende kan gøre mig klog på mig selv. Derfor vedkommende! Et fint værk!
09 September 2014