Når man vælger en form som maleriet, så er der ingen tvivl om, at det er gjort før. Man skal gøre sig fortjent til ideen, og det kan gøres ved en langsom bevidsthedsgørelse gennem en gentagelse og ritualisering af ens handlingsmønstre på lærredet, eller helt konkret skjule et motiv under overfladen. Det har en betydning, hvilken bog der ligger åben foran en, når man vågner om morgen og kigger ud af vinduet, og ser at det er dækket til af et stillads. Hen over tid noget ikke det samme.

Jo, men kunsten skulle være mere forpligtet. Det er selvfølgelig ikke femårsplaner, jeg taler om, -- men andedammen er jo så mudret at vi den ene dag får advide vi skal være klimatiske, og næste dag udtaler en flok dar intet aner om kunst, at alle kunstnere lægger bånd på sig selv, jovist men da ikke kun for at være almindelig høflig, det gør man vel af ren nødvendighed.
Jeg synes det er ærgeligt, med så meget den regering har haft sysler i. Så meget er ødelagt og uendelige mængder af tydelige resultater der modsiger at der er en god ide, ikke at investere i de unge, have en anstændig social politik, --- hvad nytter det at skabe smukke ting som hele samfundet kører i dag, så meget er ødelagt af den regering, at det er for meget at komme med konkrete eksempler.

Undskyld hvis jeg gik Off-yopic, men der ligger jo osse en søgen efter sandheden i kunsten. Jeg er rigtig glad når jeg ser billederne virker. Det er bare ærgeligt når man skal flytte store malede plader, knap har plads til at male på dem, det er hunde koldt, og koster penge at være kunstner. Det er en dårlig hobby, sådan at være nødt til at købe maling, se hvordan det er lykkes så det alligevel er besværet værd, er desværre ikke altid nok.
Så er det selvfølgelig herligt, at den ossse giver en tilpas tilgang, til det at skabe og det at være menneske.

Kunst og politik! Se der har vi en farlig coctail, det viser historien jo tydeligt - fra middelalder til Muhammed tegninger.
Kunne man måske se regeringens totalt fejlslagne kultur politik (for her er vi helt enige, Silverscreen) som noget positivt? Som en drivkraft? Hvis regeringen har så uendeligt travlt med at undertrykke kunsten, må det jo være fordi den er ved at blive farlig igen. Ligesom ytringsfriheden og friheden? Jeg er på ingen måder politisk maler, jeg har så meget andet jeg gerne vil sige, men indignationen - den kan vi sagtens dele.

Men så lad os kæmpe. Lad os fortælle verden, at det går den forkerte vej. Er det måske ikke også en af kunstens mange beretigelser til at være til?

Og til dig Karin:
Kunst er i høj grad "en bevidsthedsmæssig forteelse", eller måske rettere en bevidsthedsmæssig proces. Kunstner og kunstværk er jo ét, eller et forsøg på at blive ét, men som du selv skriver, kan kunstneren kun beherske (i korte, vidunderlige glimt) sit værk - ikke beskueren.
Men for mig er DET netop det øjeblik, det sted, det skæringspunkt der ER kunst.

Kunstner > værk > beskuer.

Den interaktion, de tanker og misforståelser og TOLKNINGER er kunst. Det er der det bliver spændende, det er der værket får liv - nyt liv. Tænk sig, hvis man kunne lave et værk, der blev tolket forskelligt af alle der så det! Det ville være kunst? Især hvis ens eget budskab i værket aldrig blev set.
Tak for et tankevækkende indlæg.

Martin

Jeg har svært ved at være uenig, ikke at jeg gerne ville, men der er allerede blevet sagt en masse rigtigt i denne debat men desværre fik jeg nok ikke sagt tak Karin, endelig en debat der duer til noget.
Om vi mangler et sted hvor vi med sikkerhed for en rimelig profesionel holdning, kan vise vores ting og spørge.... det er jeg ikke sikker på, det kræver nogle meget vidende og tålmodige debatører hvis det skal foregå på sædvanlig anarkistisk web vis, alligevel er det jo netop det mange efterlyser. Spørgsmålet er så om det overhovedet er muligt at vende folks usikkerhed om sådan et "sted" ikke i virkeligheden vil handle om noget helt andet, nemlig det behov vi vel alle mere eller mindre har, for feedback. Personligt har jeg ikke brug for kritik på den måde, men gode råd, rent faglige erfaringer jo tak, det ville være herligt. Men kunst handler jo om meget mere end et stykke lærrede med maling og et mere eller mindre vellykket motiv, -- og der Karin skal du ikke være sikker på at du får respons med det samme. tingene kræver jo tid til at bundfælle sig.

Er arbejdet med kunst/udtryk en bevidsthedsmæssig foreteelse?
Vores bevidsthed fylder meget lidt i vores samlede mentale aktivitet, vel omkring 6 - 15 mb i sekundet mod de adskillige millioner mb hjernen bearbejder pr sek.
For min del ligger der altid et (bevidst) valg om form (figurativ) og indhold (et lystrejf - en stemning....) når jeg begynder på et billede. Processen lukker op for mere end det bevidste felt, så der kan opstå overraskende drejninger i det oprindelige valg, som forkaster ideen om at udtrykket er et resultat af en bevidst foreteelse. Billedet kommer til at indeholde en række konnotationer, som henviser til det associationsfelt billedets dele befinder sig i. Det er selvsagt ikke et associatinsfelt som er fælles for os alle. Beskureren (hvilket frygteligt ord) vil til en hver tid sætte det sete ind i sit personlige felt, som  næret af oplevelser, følelser, kundskab. Det sete bliver på den baggrund (i bedste fald) en personlig ejendom som kunstneren har givet næring til....og så rykker det jo.
EGE

Mennesker evner det helt unike at kunne lære et sprog uden ord eller bogstaver, vi kan næsten alle læse et ansigt enda uden ord ind imellem for at forstå det. Portrætter er vel ret gode til at formidle et udtryk der af de fleste opfattes rimeligt ens.
Men det er selvfølgelig nemt at sige, når man selv er forfalden til det rimeligt nemme portræt maleri. Vi kan nok hurtigt blive enige om hvilke værktøjer vil værre de værrste udendørs, -- beklagelig er der enkelte i de valg der gøres og bemidles, Om et RÅB i Møllnerparken så er den rigtige instalation i det åbne rum for eksempel, vil det være egnet til at formidle et budskab, vil tårne ? Det åbne rum er et sted med brugernavn og adgangskode ???
Jeg er forsåvidt ligeglad, blot jeg engang imellem kan skabe noget smukt, men derfor kan jeg jo ikke undgå at tage stilling til, hvorfor der ikke ligesom er plads til kunsten. Hverken indendørs som udendørs, hvor nu er indendørs jo udendørs, og udendørs er reelt indendørs.

Hvad vil det sige, at genkende en ide før man selv har haft den i mødet med et værk? Ja, for mig betyder det at jeg som menneske genkender det menneskelige i værket. Et eksempel: Jeg hører ofte udtalelsen: Skal det være kunst, det kunne jeg da også ha fundet på. Ja, kunne man så svare, men du gjorde det ikke! Denne situation anskueliggør lige præcis det forhold, at bevidsthed bliver bevidst om noget, og derfor opfatter at den selv kunne have skabt det. Der er flere filosofiske perspektiver her: For det første har den beskuende bevidthed har jo på en eller anden måde været med i skabelsen af værket i og med at værket afdækker forhold om samfundet og mennesklivet og den beskuende bevidsthed alt andet lige jo er en del af samme. For det andet når bevidstheds indholdet i værket er fremsat kan andre godt arbejde videre med dette og tilføje nuancer eller nye erkendelser, nøjagtig som al anden videnskaben foregår. Men der den afgørende forskel på fysik og litteratur f.ex. at man for fysikkens vedkommende godt kan klare sig med en updateret bog om forskningen indefor partikulær fysik, men at man for litteraturens og billedkunstens vedkommende altid er nødt til at læse original værkerne. Værket er  - når det godt - både unikt og fællesskabende (i genkendelsen) på samme tid. VH Karin

Jeg har mange gange oplevet det tusindedele sekund, hvor f.eks. bagefter indser du hvor dumt, det er at bygge huse som man gjorde det for 80 år siden, når man så nemt kan lade computeren udregne bygnings delen, og producere delen til at bygge hvadsomhelst fire gange så robust til en tredeidel af prisen i dag, enda rimeligt jordskælvs sikret -- om ikke andet teoretisk meget sikrere, begynde at bygge sådan så alle der kan bruge et tastatur, automatisk kan finde et job.

Når så billedkunsten kan bruges så flexiblet på to dimensionelle flader, må kombinationen af 3D byggesystemer og praktisk dekorativ overflade bearbejdning af bygnings dele kunne skabe underværker.