Hej Karin

Rigtig godt oplæg. Jeg kender desværre ingen af de to herre, men vil straks søge videre på dem.

Øvelsen her handler jo i høj grad om at prioritere, når nu så mange navne dukker frem i ens hovede.

En kunstner har dog mere end nogen anden haft indflydelse på min måde af se og opfatte verden og dermed også kunsten og det er den østrigske maler Gottfried Helnwein.

Lad mig først forklare, at mit udgangspunkt for kunst er at fortælle historier og måske flytte lidt ved en grænse - ikke med grænseoverskridende billeder, men med bittesmå skridt. Farver, komposition og teknik er blot hjælpemidler til at nå til målet: fortællingen.

Helnwein, derimod, vil sikkert virke meget grænseoverskridende for mange, men påstår selv, at det aldrig har været hans hensigt. Hans motivation er at gøre opmærksom på uretfærdighed gennem kunst, for som han siger: det er det eneste jeg kan. Også for at prøve at ændre verden! Og den udtalelse kan jeg rigtigt godt lide.

Helnwein har en mesterlig teknik, men det virker på mig som om, at den også blot er til, for at formidle budskabet - for at pensle de små pinefulde detaljer ud for os og gøre det umuligt ikke at forholde os til motiverne. Enten med had eller fascination, to følelser, der begge vil glæde Helnwein.

Jeg er desværre lang fra nogen Helnwein og bestræber mig som sådan heller ikke på at blive det, men filosofien har jeg i høj grad taget til mig, ligesom du har taget Newmans filosofi til dig.

Og det er i mine øjne god inspiration - ikke teknikken bag et billede, men tanken.

VH
Martin

Det er måske mærkeligt, men jeg har aldrig haft nogle bestemte kunstnere som forbilleder. At jeg startede at male var osse ret tilffældigt. Det var faktisk i desperation over et extremt grimt billede på stakittet lige overfor mine vinduer at jeg gik i gang. Hver morgen at vågne op til et extremt grimt fjæs, med grønt hår og søsyg gul- orange ansigt og en overdimensioneret næse, gjorde at min mave var ved at vende sig hver dag gang på gang, indtil jeg fandt ud af at alle kunne male fordi det var et lovligt stakit, --- og derefter gik det slag i slag. Jovist, -- jeg har fire afsluttede projekter ved Statens Værksteder for kunst og Håndværk, jeg var tilpas tallentfuld og interesant til at jeg uden at være indskrevet som studerende fik adgang til at bruge akademiet og var med i præmierede konkurencer, men min tilgang til det at skabe noget, har altid taget udgangspunkt i mine egne forestillinger samt min håndværksmæssige bagrund jeg er bådebygger. Men selvom jeg har en bror der er annerkendt billedkunstner, enda medlem af akadamiet så har jeg altid haft store problemer med det abstrakte. At jeg så vistnok er på vej i den retning gør det så mere interesant, at jeg ikke har nogle forbilleder tiltrods for at jeg har kende en del ret kendte billed kunstnere, -- jeg har enda engang savet Jørgen Nash’s ufærdige romaner midt over med en fuksvans på selveste Drakabygget, men forbilleder nej.

En kunstner der berører mig er den svenske multikunstner Ulf Lundell. Han er nok mest kendt som rockmusiker. Han har siden 70èrne spillet og sunget sin egen musik og sange. Han har et omfattende forfatterskab (senest som dramatiker) og et virke som billedkunstner.
Han har gennem årene kredset om menneskets vilkår i det samfund det til en hver tid er en del af.

Temaerne har sit udspring i levet liv.

Debatten lige nu (her i de forskellige tråde) spænder enormt vidt - fra det samfundsmæssige politiske liv til de mere introverte filosofiske og psykologiske aspekter som tændsatsen i kunsten eller billedmageriet.For min del ligger det samfundsmæssige/politiske engagement i en anden meget konkret form for virke.
Jeg laver ikke billeder som Lundell, men hans punktnedslag i det liv vi lever, er en stor inspration.
Jeg laver billeder af de mennesker der er en del af eller symboler på min tilværelse, og prøver efter bedste evne at at få billedet til at vise min opfattelse af den karakter, som er medvirkende i mit liv.

Hej Ege, Silver og Martin
Hvor var det godt jeg startede denne tråd, for jeg kan nu gå ind og slå de forskellige kunstnere op, som jeg ikke kender og dermed blive klogere meget nemt.
Martin: Helnwein har berørt mig dybt og tak for det! Jeg vil nu indtage hans univers i bidder og opleve det mange gange.
Silver: jeg er vild med dit fritvoksende frodig sprog, der indholdsmæssigt stikker i alle retninger. Jeg kan dog blive i tvivl om jeg kan følge dig, når jeg ser dine meget præcise og stringente malerier tænker sig om du måske skulle sortere dit sprog i bundter..måske  
Ege: Jeg er så enig med dig i din personlige tilgang til maleriet som du udtrykker i de to sidste linier.
Selv er jeg oprindeligt teateruddannet og Odinteatret og perfomancegenrern har haft meget stor indflydelse på min syn på verden - ligeledes gøglerteatret f.ex. Dario Fo.
Karin

Karin, -- jeg havde aldrig troet jeg ville komme til at male. Måske er det meget mere kompliceret og meget fundamentalt ; du ser med begge dine øjne vil jeg tro, forestil dig verden uden dybde som du ser den med et øje. Du kan ikke samtidigt og ubevist danne dig et billede, men må sætte tingene op mod hinanden og selv når du har gjort det, kender du ikke billedet men kun sammenhængen, Så verden bliver en opdagelsesrejse og fodbolden rammer dig altid i ansigtet, fordi du ikke hurtigt nok kender afstanden. Derfor må du osse finde andre måder til at opfatte helheden, hvis du blot i sekundet kunne kende altings plads ville det ikke være nødvendigt at lære matematiken bag det 3 dimensionelle, du bliver nødt til at vide at ethvert punkt i 3D rum er defineret ud fra dets projektion på hver af de tradisionelle 3 planer, --- men så er du osse nødt til at spørge, om man virkelig behøver de tradisionelle tre planer, for at definere ethvert punkt og om vi ikke allesammen uden at vide det, er begrænset af, at vi kun kan kende punktet, ved at acceptere at der kun er disse tre planer.
De bedste malere er enten idioter, drukkenbolde eller ordblinde, --- det er godt at huske.

Hej silver, jeg har lige kommenteret dit indlæg ovre på kunsten.nu - men her kunne jeg godt tænke mig om du ville give mig nogle eksempler på hvem du tænker på når du siger idioter, drukkenbolde og ordblinde...

Jeg vil helst ikke fortælle måske en dag i en bog, nej jeg kan desværre ikke gøre andet, end at male og måske annerkender vi forskelligt de malere der kan male metervis med bymotiver, klippe rullen i forskellige størrelser, en halv kirke der og et kvart skib der, og alligevel er det hele fuldstændigt harmonisk.Blot fordi man perifært kender bestemte er det under alle omstændigheder, ikke et problem for mig. Jo jeg har kendt forskellige meget dygtige kunstnere men nej, jeg kan ikke begynde at fortælle historier, for mig handler det heller ikke om det overhovedet, hvem man har kendt, hvilken impack man selv med ens egne resultater og hvornår ; hvis kineserne begynder at bygge 3dh funderet huse når jeg er død, har jeg vundet. Indtil da kunne det måske være interesant at kigge på, hvad digitalt styret produktion, kan være. Men rødvin er og har altid været rimeligt populært det er ret generelt, -- og mere fortæller jeg ikke.
Jeg elsker at male og se det hele tiden lykkes, at det bare bliver ved og derved må det osse blive. mine billeder er noget helt andet, end mine visioner, hvad angår fremtiden ; altså der hvor kunsten og videnskaben på en helt ny måde, har leveret langt mere end rigeligt, det er jo muligt enda i dag, men kræver måske en erkendelse af hvorfor et paragime skifte er en nødvendighed.
Med det, vil der opstå muligheder og helt nye grænser men vi er jo ikke engang gået i gang med det. Der er osse kunstnere der er år om et billede, men det er noget jeg ikke genkender men, i det hele taget har jeg vel en ret en øjet, attitude til det med at male billeder. -- Som jeg så synes, lige så godt, kunne være at digitalt dokumentere og færdig edditere, et foto af et maleri. Drukkenbolde JA, kunstnere er enormt gode til at drikke, men selvfølgelig drikker ikke alle kunstnere. Enkelte er enda særdeles nøgterne, Men så længe kunst indeholder en del af håndværksmæssig kunnen, vil der altid være ædruelige kunstnere. De kan osse hurtigt bringes til det.

Det er iøvrigt ikke til at komme udenom, at en overvejende mængde af de kunstnere der har flyttet tingene gennem tiden, -- men desværre især i fortiden, var autididakte. Naturligvis kan ting læres, man kan tage syvmile skridt ved at studere, og hvadenten man er akademiker eller selvlærd, er det samme grund begreber, samme lektie men, --- det er skræmmende hvor mange især før i tiden, der ikke kunne stoppes, som måtte, og som endte op med at gøre en forskel, Men dette er jo ikke et enten eller.

otto frello - ottofrello.dk