At finde sig selv?

21-02-2013 Vist: 164 gange.

Siden jeg var helt lille har jeg altid har elsket at bevæge mig rundt i det kreative univers, udforske det,finde nye veje og i sidste ende forsøge at finde mig selv i det hele. 

Livet for mig, har siden min spæde begyndelse altid været kompliceret at finde rundt i. Jeg har altid været den "lille tavse" pige, som holdte sig tæt til sin mor, til sin ven, til sin kæreste- til det som var det mest trygge på daværende tidspunkt. At udforske på egen hånd og at turde det, har aldrig været min stærke side. Drømmen om at turde det, har til gengæld altid været der. Jo ældre jeg blev, jo mere forsøgte jeg at udforske livet og verden omkring mig på egen hånd, men desværre trak jeg mig tit tilbage til det trygge da udforskningen bar sårende oplevelser med sig. Jo flere nederlag jeg fik, jo længere tid gik der imellem at jeg turde.

Igennem mit liv, har jeg haft mange ting tæt på livet , både fra familie og vennekreds men sandelig også som en del af mit eget liv. Mobning igennem flere år, gjorde mig usikker på at jeg var rigtig og om jeg var accepteret som menneske i denne verden. Usikkerheden om det, blev det min overbevisning. Min overbevisning blev min måde at handle på. Jeg begyndte at handle ved at forsøge at tilpasse mig , som andre synes jeg skulle være. Jeg forsøgte at være den som min ven kunne lide, den som min kæreste kunne lide, den som min familie kunne lide, den som mine lærere kunne lide osv. Jeg blev til en kamæleon i verden, som skiftede farve så den kunne passe ind. Efter mange år på den måde, begyndte det ene at fører det næste med sig og jeg følte ikke jeg havde nogen indflydelse på mig selv, det vigtigste var jo hvad andre sagde, hvad andre tænkte, hvad andre synes var rigtigt og forkert og hvordan andre så mig. Andres meninger, blev til mine.

En dag fik jeg nok.. af mobningen , af at tilpasse sig , af livet.. Jeg måtte skabe et nyt jeg. På daværende tidspunkt var det ikke min plan at det skulle ende hvor det gjorde. Jeg ville bare gerne være en pige, der turde at være sig selv, stå ved sine meninger , stå ved hvad jeg ville og hvad jeg kunne, og måden jeg følte jeg kunne opnå det på, var ved at tabe mig. Det lykkedes mig og jeg følte mig for første gang selvsikker og følte endelig at jeg havde fundet noget som jeg kunne finde ud af og andre også synes jeg var god til, så jeg fortsatte. Det tog desværre en uheldig drejning da det tog overhånd og blev til en besættelse og ikke længere "bare" et vægttab. Jeg kom endnu længere væk fra mig selv og endnu længere væk fra at kunne stå ved mig selv som person. Flere og flere lagde mærke til hvor tynd jeg var blevet, men jeg så stadig mig selv som tyk. Jeg følte mig tom indeni , jeg følte efterhånden ikke at jeg længere havde nogen identitet. jeg spurgte tit mig selv om : Hvem er du? Men jeg fandt aldrig noget svar.

Igennem hele mit liv, har jeg dog kunnet finde mig selv på en måde.. og det er ved at udfolde mig kreativt. Male, tegne, indrette.. Der føler jeg at jeg hører til. Der er der en verden som jeg kan føle mig tryg i. Dog er jeg stadig usikker i det jeg laver og jeg tænker tit over hvordan man finder sin "stil". Herinde er der mange som maler fantastiske malerier, som har en tydelig sammenhæng til hinanden og gør at man som publikum ikke er i tvivl om hvem kunstneren er. Det er helt utroligt for mig, for jeg forstår ikke endnu, hvordan man kan gøre det. Jeg svæver stadig med mine billeder og først kan jeg tænkte " hvor var det fedt det jeg fik malet denne gang" og i næste sekund kan jeg tænke " hvor er det dog ufærdigt og grimt". Igen vinder min usikkerhed. Jeg ønsker at jeg en dag finder mig selv igen, for så kan jeg endelig leve livet.

.

Christina