Sådan bliver man kunstner ;)

Per Corell

 Hej, jeg er helt enig, jeg har blot et forslag. Nogle vil måske sige at det er ligegyldigt eller ikke betyder så meget, men i alle diskutioner om billedkunst ligegyldigt hvilken vinkel, er billeder i sig selv vigtige manifestationer. Det er ikke for at være pernippengryn heller, men vi kan ikke bruge billeder her, det ka vi i Forum, men  desværre ikke her. Jeg vil altså foreslå du starter en tread i foraet istedet for her, no offence det ville være fint for mig, om det kunne gøres her --- men som du ka se, er det ikke muligt at sætte grafik ind.

Bruno MacDonald

Det er I orden SilverScreen, Jeg starter en tråd i forum og glæder mig helt vildt til at se hvordan du vil fortælle din historie i billeder :),

Per Corell

 Jeg er vældig glad for at denne diskution nu osse kører i fora. Det er ikke fordi jeg har noget imod at emnet blev taget op i en blog, men vil man ikke have billlederkan man jo enten bede om fravær af disse eller man kan lade være med at bruge dem, --- men det er altsammen off-topic. alligevel kan jeg ikke lade være med at få flashbacks, til selve starten af webbet hvor der var to fraktioner ; teknikerne der aldeles ikke så noget somhelst formål med billeder som blot ville belaste webbet unødigt og så de ganske almindelige mennesker der lige havde opdaget HTML og hvad deraf følger og de ku slet ikke forstå, hvorfor billeder var så uønsket. Jeg husker alle argumenterne fra dengang og jovist var ord da langt hen ad vejen rigeligt men meget hurtigt kom så perfeksionisterne som krævede af de billed kyndige, at de skulle bruge en ordbog, 

I grunden er det jo ret ligegyldigt om man bruger ord eller billeder, det handler jo om de billeder man selv danner på bagrund af ens tanker, men tanker er jo osse noget visuelt osse inden det manifesterer sig i billeder, det er så måske symboler og vi må bruge vores erfaringer og hjernens neurale net til at få logiken frem, og jeg kan udmærket se, at billedet på den måde er et skridt på vejen til ordet. Det er så altsammen et personligt valg men osse et spørgsmål om hvad man vil sortere fra,  Jeg vælger ofte ikke at bruge billeder men lige så ofte at bruge billeder, men personligt ønsker jeg ikke at fremme det ene fremfor det andet.

Bruno MacDonald

Jeg søgte Ind på akademiet i København en enkelt gang, vist….

Min morfar , som var kunstmaler , spurgte mig om det virkelig var det jeg ville, om det danske kunstakademi passede til mit temperament og om den danske kunstholdning var min vej.

Han boede i en lille kunstnerby i Sydfrankrig og hvis det var min interesse, ville han samle nogle venner, som kunne og ville tage hånd om min uddannelse. Det vil sige altså, hvis det var viden og ikke en statslig blåstemplig, jeg ville have.

Jeg har aldrig været imponeret af stempler og tanken om at ti gamle kunstnere, tålmodigt ville dele deres viden med mig lød som en ”chance of a lifetime”, jeg sagde ja på stedet.

Det blev til otte år, hvor jeg var i Frankrig 1-3 måneder om året for at suge praktisk og teoretisk lærdom til mig og resten af året arbejdede jeg med min egen kunst i Danmark. Hver gang jeg kom til Frankrig havde jeg fotos af med mit arbejde med og fik ti meget erfarne kunstneres øjne på mit arbejde.  Og den kritik, de gav mig, blev brugt som tema for hvad de lærte mig i lige den periode. Det var ikke altid en søndagsudflugt at møde op med sine fotos under armen, men jeg har lært helt utroligt meget.

Kunstmiljøet i Sydfrankrig er fuldstændig forskelligt fra det danske, så mit udtryk og holdninger til kunst er meget udanske og det kan jo både være godt og skidt, når jeg nu bor her – men jeg er nu i grunden meget godt tilfreds.

Min oplevelse i Frankrig var at der er de mest interesseret i følelserne og magien i et maleri uanset maleriets stil eller form, hvor min oplevelse i Danmark er, at man her er mest interesseret i formen og om det passer ind i nogle forudbestemte kasser om, hvad god kunst er.
I Frankrig ser de på værket og ikke så meget på CV’et og formen.
I de cirkler jeg bevægede mig i, var det ikke nok at have et godt koncept eller at være en god håndværker, det var helheden, der betød noget. Samspillet mellem ide og håndværk og om det skabte magi. Der var heller ikke så meget lidelse og tungsind i kunsten, som her.

Selv om det måske havde været lettere at bosætte mig i Frankrig, valgte jeg at blive her. På trods af et par optagelser på Kunstnernes Efterårsudstilling, var det meget svært at udstille. Jeg holdt helt op med at udstille i Danmark i nogle år og begyndte at lave teater, men fortsatte med at male og udstille andre steder. Set i bakspejlet kan jeg se at jeg var en vred ung mand, som gav op ved for meget modstand, men det er vel noget man skal igennem.

Jeg lavede teater som scenograf i cirka femten år og begyndte på skulptur ved den første sandskulpturfestival i Danmark i 1996, siden har jeg lavet sand hver sommer og arbejder nu også med skulptur i glasfiber og i beton. Jeg har opdaget at når jeg har arbejdet længe med skulptur og så kommer tilbage til maleriet er jeg blevet en bedre maler og det er jo rigtig interessant.
jeg har i mange år levet af min kunst og selv om jeg har mange faste kunder og en begejstret tilhørsskare har jeg endnu det store officielle gennembrud til gode.

Men det skal nok komme, jeg er ikke så vred længere ;),