Skriv til Annette Falk Lund
29-09-2011 Vist: 1207 gange.
Nu er Reality TV nået til os kunstnere. Os der maler, os der producerer video, os der sætter ting sammen, os der hugger i sten … you name it. Før var det unge håbefulde mennesker med drømmen om at blive top designer, top model, top sanger, top danser.
Og hvem skal vi sende vore takkebreve til?
Postnummeret på konvolutten må være 2300. TV journalister på Danmarks Radios nye ungdomskanal Mama har lade sig inspirere af amerikansk TV som i sig selv er ikke noget nyt. Hver onsdag kan vi følge med i dramaet Chance for livet. Underholdningsbranchen fortsætter sin tradition med talentshows siden X-FAKTOR blev vist første gang i januar 2008. Her var det englændere der inspirerede med IDOLS og POPSTARS.
Tilbage til WORK OF ART, som er titlen på konkurrencen med 14 unge kunstnere. Dem der vinder loves en udstilling på Brooklyn Museum og 100 000 Dollar, der sponsores af Prismacolor. Konceptet er det samme som vi kender fra “Vild med dans”, “X-faktor”, “Stjerne for en aften”. I stedet for en Blachmann i Jury så har vi f.eks. Simon De Pury. På DR hjemmeside står om ham: “Han har altid været interesseret i kunst. Han kan se om noget er kunst på et splitsekund. Som deltagernes mentor kommer han med skarpe observationer af hvad der fungerer og hvilke elementer de bør være bekymrede for ved deres værker.”
Det er jo fantastisk og meget betrygende med den slags mennesker i blandt os. Fordi så kan vi være mindre usikkre over om vi overhovedet kan noget, vi kunstnere, måske bilder vi os bar noget ind, noget om talent eller det at have fundet et livsindhold eller når nogen af kunstnere føler et kald.
Jeg kan godt forstår seerne tiltrækkes af denne type underholdning. Når menneskelige drama afvikles foran et camera. Jalousi, verbale og nonverbale dueller, lav selvværd og selvrespekt, drømmen om de hurtige penge og berømthed pirrer til vores medfødte konkurrencegen. Det er yderst spændende når kunst opstår og at være vidne til når dialogen mellem homosapiens og dens ubarmhjertelige trang til at udtrykke sig, sættes i gang. Men tag ikke fejl: her er ikke kunsten i centrum, men derimod iscenesættelse af en gruppe mennesker, der er på jagd.
Denne mediebårne virkelighed sammenligner jeg med hvad spiritus har gjort for indianerne imens europæiske kolonialmagter herskede i Amerika i flere århundrede. Men se selv og danne dig en mening.
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Kunstklub/Artikler/20110922095023.htm
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.
Der er mange kommersielle interesser i den slags og det er vel et helt naturligt på et område der i forvejen er så vildt voksende. Heldigvis vil de jo alene koncentrere sig om det den slags serier i forvejen fokucerer på ; -- konkurencen, de sociale emner, kunsten som rovdyrenes område, Altså kunsten set fra formidlernes og ugebladenes synsvinkel.
Heldigvis åbner vi jo selv de nye horisonter vi selv skaber og så ka man vel med rette sige, at igen er skønheden "in the eye of the beholder" .
http://www.cybergalleriet.dk/1586
Hej Inderligt, tak for din kommentar. jeg har ikke set programmet, var kun støt på det. Så traileren eller reklamen til det og læste mig frem til de faktaer der oplyses på Danmark Radios hjemmeside. Jeg synes i virkeligheden livet er for kort til at se det.
Hej SilverScreen, du har en god pointe.
Da jeg så DR Aftenshow i går og der blev fortalt om finalen i Maestro lørdag aften, var jeg stødt igen på sådan en uforløsende stemning omkring journalistik. Sofie Lassen Kahlke var studiegæst sammen med hendes coach. Alle spørgsmål fokuserede på personen Sofie Lassen Kahlke og hendes følelser. Ingen spurgte om hendes forhold til klassisk musik, hvordan kommunikationen mellem musikere og hende er eller bare hvilke stykke hun skal dirigere. Ingen faglig snak - kun følsesporno. Ala, jeg synes du er blevet voksen gennem det her program....lagde journalisten ud med.
Gab, hvor kedeligt og uinspirerende.
Jep, -- men det rigtigste er nok ikke at fordømme det for heftigt, hvis man vil have det anderledes, altså kunsten promoveret bedre, f.eks. som hvad den er ikke hvad den ikke er, så er det bedre at annerkende de mange i fødekæden, hvis job det trods alt er. Jeg har ikke set traileren eller programmet overhovedet så min mening er osse trediehånds formodninger, noget af den slags der netop taler for en anderledes attitude . Det er jo osse en hel kunst i sig selv at promovere, og hvis, f.eks. man pludselig ka fremtrylle fantasibilioner, er det da en flot kunst, man ska bare ikke samtidig påstå, at det er hvad de vil have, folk.
Det er fadnme et godt og væsentligt indlæg, du har lavet her. Jeg har været lektor på et pædagogseminarium i mange år og jeg må sige, at disse programmer er en konsekvens af - bl.a. reformpædagogikkens totale sejr. Alle børn opmuntres til at udstrykke sig kreativt og alle børn roses for det de nedfælder på pairet og alle børn kommer ud af systemet med en tro på at de kan blive det hele. Nu er ikke principielt imod et samfund fyldt med glade kunstnere og musikere - men det der gør at det kun er følelsespornoen, der står tilbage er at i reformpædagoikken er der ingen krav til fagligheden. Du skal ikke kunne noget med dit redskab - du skal bare udtrykke dig. kreativitet er et psykologisk begreb, hvorimod æstetik er et folosofisk begreb - og da pædagogkken overordnet støtter sig til og refererer videnskabeligt til psykologien, så er der altså kun følelserne tilbage, når disse programmer går i luften - men hold da op - der er penge i det -
Knus og tanker og heldigvis kan jeg ikke tage den nye tv-kanal.. ;),
Undskyld stave/slåfejl - men jeg bliver altid vildt stresset over de der 20 min man har til at lave et indlæg, så jeg vælger indholdet fremfor formen... ;),
Ps: Engang så jeg Blackman spørge en mor i x-faktor: "Hvorfor passer du ikke på dit barn" efter at ungen havde stået på scenen bakket op af hele familien og i den grad blameret sig, mens producerne gottede sig, fordi sådan en unge, der overhovedet ikke kan synge og gør det alligevel er den fedeste underholdning for tiden. Det er det etiske problem ved disse programmer - at folk bliver udleverede, hånet og leet af i stuerne derhjemme. Voksne mennesker må selv bestemme4, men børn og unge skal vi passe på! Synes jeg! :),
fedt med jeres kommentar. Jeg læser opmærksom og har kun et at tilføje: det er netop følsesporno jeg ikke orker. Det er så uinteressant og kedelig i længden. Hvem vil huske X-Faktor om 50 år?
Meget god refleksion Karin, i denne perspektiv havde jeg ikke set det før.
Forresten fik du nogle reaktioner på dine billeder i Tistrup til KS i år?
Jeg er født i 1964 og er cand.mag. i historie og politik fra Leipzig Universitet. Efter stationer i Jena og Berlin flyttede jeg til Danmark i 1993 og har arbejdet som pressefotograf og nu billedkunstner. I 2007- efter 14 års storbyliv i København- er jeg i flyttet til Jylland nord for Limfjorden i smukke omgivelser.
Gitte fra sønderjyskhundeklip.dk "Jeg er utrolig imponeret over jeres utrolig gode service"
Martin Leighton Lindhardt
Hej Anette
Jeg stod af program 1, da de præsenterede deres selvportrætter på et galleri - de billeder der havde fået dem med i konkurrencen. Allerede der blev det for kvalmt, nok mest fordi jeg i min håbløse naivitet kiggede mere på billederne end på menneskerne. Som du så rigtigt skriver, så er der nok ikke blevet castet så meget efter spirende talent, men efter type. Og du godeste, hvor var der mange arketypiske kunstnertyper imellem. Kunsten? Hmmm ... jeg er jo ikke Simon De Pury, men jeg synes at kvaliteten svingede drastisk. Jeg ved ikke om du gider følge med til den bitre ende, men mit håb er at de prøver at dyrke bare én positiv udviklingshistorie. Ellers kunne det være sjovt kun at se første og sidste program og se om der overhovedet havde været nogen udvikling.
VH
M.
05 October 2011