BRUNSVIG ART

I Mark Brunsvigs malerier finder man et dynamisk, malerisk udtryk, der på én gang fortæller historien om farvernes legende og naive kræfter og deres mere dybsindige karakterer. At Mark Brunsvig sammentænker disse udtryk på forskellige niveauer, betyder ikke, at hans malerier bliver komplekse.

Tværtimod baseres kompositionerne og billedets rytmik på farvernes egne præmisser, de efterlades ofte på lærredet som rene og umanipulerede flader, og figurationerne afføder et stærkt, originalt udtryk.

Dikotomien mellem de legende, spontane og de mere alvorlige og reflekterende elementer er hele tiden på spil i billederne. I tilblivelsesprocessen bliver spændingen mellem de forskellige temperamenter og indfaldsvinkler ofte omdrejningspunktet for kreative og inspirerende interaktioner, kunstneren og værket imellem.

At få disse elementer til at arbejde sammen bliver derfor et tilbagevendende og udfordrende tema i billedernes indre liv. Betragter man Mark Brunsvigs malerier, vil man formentligt opleve et frodigt og farverigt univers med fantasien som bærende træk. Men det udvikler sig efterhånden til et stadigt mere intenst kendskab med en stilart, som forholder sig ekspressivt til beskueren og samtidig tager sine egne virkemidler og udtryk alvorligt.

Hvis kunsten skal have intentioner, beskrive eller gøre sig kritiske bemærkninger om samtiden, bliver Mark Brunsvigs malerier mere end en refleksion over potentielle muligheder for at skabe dynamik og oplevelse. Herved kaster Mark Brunsvig implicit et kritisk blik på samtidskunstens tendens til at fungere som samfundspolitikkens betingede refleks. Kunst er mere end samfundsmæssige forudsætninger. Den finder inspiration i stemninger og associationer, i forestillinger og fantasi.

Med Mark Brunsvigs malerier bliver vi opmærksomme på, at æstetik, metodik og stil først og fremmest tager afsæt i et autentisk og personligt univers. Først da kan den skabe grobund for nærvær, eftertænksomhed og bevægelse.

Jesper Sehested

Aarhus 2011