Skriv til Annette Falk Lund
13-12-2010 Vist: 2165 gange.
Jeg spiste hvalkød, klatrede på årtusindsgamle klippe, jeg opdagede Mikines, den første færøske maler i modernismens tid og kørte langs de veludviklede veje igennem tunneller. Otte dages ophold på vulkanøerne i midten af Atlanterhavet gav mig et lille indblik i et samfund af 50.000 mennesker, der taler deres eget sprog og dyrker egen kultur og skikke, to dages sejltur fra Danmark.
Familier fyldte meget i billedet, da jeg gik rundt i Tórshavn. Ikke kun én far med sit barn eller mor'en med barnevognen, nej hele familien sad på café. De sad og drak kaffe, spiste kager eller en sandwich med en cola ved siden af. På restauranterne faldt mig fraværet af vin og øl i øjnene. Om det skyldes de høje priser, en stærk afholdenhedsbevægelse eller sund fornuft, er ikke til at sige. Kun en enkelt gang så jeg midt på dagen en torklende skikkelse at snige sig om hjørnet af en bygning.
Da jeg ankom midt i oktober måned holdt vinteren sit indtog. Sne og blæst lagde sig på bjerglandskabet, skønt at øerne ligger i Golfstrømmen. Jeg besøgte små bygder med deres flotte farvede hustag, som mit hjerte glædede sig over som jeg var et lille barn. Det er fordi husene er bygget af træ, mange af dem, forklarer mig en færing. Straks tænker jeg på Palads bygningen i København, der er malet efter Poul Gernes farvesatning. Så hvorfor kan ikke også vi få mere farver i bybilledet, på husene, på gavle, på bænke, på alt der omgiver os?
Færinger er stolte og er ikke så glade for at køre bag en bil med danske nummerplader. Sådan føltes det, da jeg snorede mig på vejene op og ned ad bjergene. De har også et helt specielt sammenhold som også bliver styrket igennem deres tradition at slagte grindhvaler. Dyrene, som har forvildet sig i de færøske fjorde, drives hen til stranden og hele befolkningen indkaldes. Flere hundrede mennesker i båd og til lands venter på dem, nogle er aktiv i drabet og efterfølgende i fordelingen af kødet, andre er tilskuer, sådan lyder forklaringen af færingen, jeg taler med. Kødet kan ikke købes i supermarkeder, men fordeles ligeligt mellem alle mennesker, der bor på egnen og som har skrevet sig på en liste. Her er der ingen, der laver profit ud af det. En dag blev jeg inviteret til middag, hvor et fad med dampede hvalkød stod på bordet. Kødet smager næsten som vildsvin, slet ikke som fisk. Jeg mindes om at hvalerne ikke er fisk men et pattedyr ligesom os mennesker. Det frarådes at spise for meget af hvalkød på grund af forureningen af havet med kviksølv.
Mikines, der levede 1906-79, har malet motiverne af grindadrap mange gange. Jeg havde ikke hørt om maleren før, så meget des større min begejstring, da jeg slendrede fra rum til rum på Nationalmuseet i Tórshavn. Sikken en personlighed. Hans motiver i malerierne spænder bredt fra livets mørke sider over storslåede landskaber til blodlige traditioner. Jeg kan lære meget af ham og beundrer hans penselstrøg og farvevalg, hans formåen at formulere det væsentlige, at komme ind på sandhedens kerne.
Før jeg tog til Færøerne fortalte danskerne mig, at færinger har brugt rigtig mange penge på at bygge tunneller og veje som jeg selv oplevede som en fryd at færdes på. Nemt og overskuelig er disse veje, finanseret af danske skattekroner. Nogle færinger jeg sad og drak aftenkaffe med havde en indskydelse til denne danske hilsen og spurgte mig: Har de også fortalt dig, hvordan danskerne handlede med NATO om at bruge radarstationer på Færøerne?
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.
Jeg er født i 1964 og er cand.mag. i historie og politik fra Leipzig Universitet. Efter stationer i Jena og Berlin flyttede jeg til Danmark i 1993 og har arbejdet som pressefotograf og nu billedkunstner. I 2007- efter 14 års storbyliv i København- er jeg i flyttet til Jylland nord for Limfjorden i smukke omgivelser.
Gitte fra sønderjyskhundeklip.dk "Jeg er utrolig imponeret over jeres utrolig gode service"