95 % af vores kunder anbefaler NemmeHjemmesider for brugervenlighed og god support! Klik her og prøv helt gratis...
Skriv til Annette Falk Lund

Lemmerz


31-01-2011 Vist: 2620 gange.

Jeg havde en meget personlig erkendelse der har ligget der i næsten 20 år og ved mit besøg af udstillingen kom den op til overfladen af min bevidsthed. Nærmest under chok gik jeg rundt mellem skulpturerne som den tyske kunstner Christian Lemmerz har skabt i de sidste 25 år.

Lemmerz er født i Karlsuhe i 1959 og er bl.a. gået på Kunstkademi i København. Han har arbejdet sammen med Kvium, Lars Nørgård og F.A. Frandsen. Med værket Fettbaby fra 1985, hvor  han formede en baby af margarine over et skelet af træ og jern, kom han i mediernes og museernes søgelys.

I udstillingen ”Genfærd” på Aros beundrede jeg skulpturerne udført i marmor, bronze, silikone og gips. Især dem i marmor, som vidner om godt håndværk, gav mig en stort sanseoplevelse og stof til eftertanke. Når moder Teresa kvaler et barn, som hun holder kærligt på armen, mindes jeg om, at alt i medierne skal tages under den kritiske lup. Når menneskekroppe ligger foran mig som kødbunke, mindes jeg om Abu Ghraib og krigen mod Irak, sat i gang på et løhnagtig grundlag. Det er det kunsten skal og kan: at vise os spejlet. Om vi vil møde spejlbilledet og forholde os til omverden og dramaet i os selv, er op til publikumet.

Jeg blev kunstnerisk inspireret og har sanset, følt, tænkt og mærket efter som en gal. Om det er Judas og Jesus i en og samme person, der dingler ned fra en løkke eller en kopulerende pave, om det er resterne fra kunstnerens eget hovedet efter en eksplosion som selvmordsterrorist eller kvinden med sin baby, parat til det værste med sprøjten i hånden – lige meget hvilken skulptur jeg ser på, hver gang drages jeg ned i kælderen af min egen historie og menneskehedens skabne.

Om jeg blev bedrøvet og nedtrykt? Nej, ganske vist ikke, tværtimod. Jeg kunne satte ting på plads, noget der betyder for mig, som har holdt mig fest i mange år og som jeg forstår nu. Det frigiver energi og en bevidsthed der hjælper til at forandre. Jeg sidder nu tilbage med tanken om ikke at give slip, være opmærksom og at give livet, det mest nødvendige: kærlighed.

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Tidligere kommentarer

Kissersgalleri

Jeg så også udstillingen på Aros. Og syntes den var meget smuk. Det sorte rum man bevægede sig rundt i og spotlyset ,der kun lige fangede figuren og fik den til at lyse op. .Det gjorde et stort indtryk på mig. Skulle ellers bare se Julie Nords udstilling men når man kommer helt ovre fra København af så er man jo nødt til at se det hele :-),),

Mvh Kirsten

 


19 February  2011

Annette Falk Lund

Hej Kirsten, det glæder mig at du havde en god oplevelse på Aros.

Kender du så også værkerne i kælderen, de 9 rum? Apropos mørke rum, der er en del af dem. Jeg er helt vildt med dem, især Bill Violas video Milenium og rum som Pipilotti Rist har lavet, en stue, indrettet med møbler og Tv, lamper og sofa, bogreol og radio. Du oplever i otte minuter en tidsrejse, der beskriver naboens døgnrytme.

Jeg ser det hver gang jeg er der. :-),

mvh Annette


19 February  2011

Vis flere

Lav din egen hjemmeside med NemmeHjemmesider.dk

Gitte fra sønderjyskhundeklip.dk "Jeg er utrolig imponeret over jeres utrolig gode service"