Van Ward

Min foretrukne stilart er naturalisme, dersom jeg finder stor fornøjelse/udfordring i at få ”tingene til at ligne”. I 1991 brækkede jeg nakken ved en badeulykke og blev lam fra halsen og ned. Frem for at begræde min triste skæbne (var guitarist i eget band samt blikkenslager) gav jeg mig imidlertid til at male. Jeg maler gerne 4-5 timer om dagen, (når jeg er i færd med ét/flere projekter). Mellem disse perioder samler jeg inspiration, og så maler jeg naturligvis stadig – bare mindre intenst, hvis man kan formulere det sådan. Måden, jeg maler på: Jeg får en handske på min højre hånd, således at den støtter mit håndled. Derpå tapes penslen fast på min hånd, således at jeg "holder" den, ligesom "normale" malere gør. Da jeg ikke kan stå oprejst foran lærredet, er jeg dog nødsaget til at vende maleriet på hovedet eller om på siden. El-kørestolen, jeg sidder i, begrænser nemlig min bevægelighed, hvilket betyder, at jeg sommetider ikke kan nå alle punkterne på lærredet.