95 % af vores kunder anbefaler NemmeHjemmesider for brugervenlighed og god support! Klik her og prøv helt gratis...

Skønhedens historie 1: De første tegn


af Karin Waldhausen 27-09-2010 Vist: 5881 gange.

De første kunstneriske tegn (herefter kaldet æstetiske symboler) hænger nøje sammen med menneskets udvikling af erindring og forestilllingsevne og knytter sig dermed snævert til sproget og det sproglige.

Endvidere ser vi, at denne udtryksform er entydig menneskelig. Der er ingen dyr, der maler billeder eller skriver digte, fordi dyr ikke gør sig nogen tanker om fortiden eller har ideer om fremtiden.

Hermed har jeg ikke sagt, at mennesket ikke også er helt utroligt meget dyr, men blot at dette ene adskiller os fra det dyriske: Det æstetiske symbol.

Den der fortæller husker

Det forhistoriske menneske skabte æstetiske symboler mindst to steder. Før det første igennem en fastholdelse og videreformidling af erindringen. 

Han ønskede, at en bestemt jagt eller bedrift blev gengivet til resten af stammen og helst med samme følelsesmæssige intensitet, som han selv havde oplevet, da han løb ud over stepperne efter vildtet eller lå med tilbageholdt åndedræt i buskadset og ventede på skudhold.

Vi ved at i disse udtryk indgik danse, lyde, masker og malede symboler på instrumenter, dragter og steder, hvor fortællingen skulle opføres – fx på vægge i klippehuler.

Indlevelse i rollen

Når det forhistoriske menneske opfører sine erindringer, så er det ikke noget, han ”lader som om" eller ”spiller”.

Han er stadig så meget i sin natur, at han BLIVER uroksen, så længe oksens maske dækker hans hoved og oksens dragt dækker hans krop.  

Han afgiver sin egen identitet og bliver indtaget af oksens. Det forhistoriske menneske kan altså operere med flere identiteter.

Vi ser en rest af dette fænomen i dag, når skuespilleren lever sig ind i sin rolle eller maleren stiller sin bevidsthed og tekniske kunnen til rådighed for maleriets egen kraft. Det er godt nok kun rester af denne evne til at skifte identitet, men dog en berøring fra vores fjerne fortid, som vi ikke kan ryste af os.

Ønsker for fremtiden

Det andet sted, det forhistoriske menneske skaber æstetiske symboler, er i forbindelse med evnen til at forestille sig begivenheder og handlinger, som ikke er hændt endnu. Det kan være begivenheder, han frygter eller begivenheder, han ønsker sig skal ske.

Det primitive menneske er underkastet naturen og dens luner. Han er overgivet til noget, der er langt større end ham selv – tordenvejr, regn, tørke, sult, sygdom, død, fødsel.

Derfor sker der på et tidspunkt et meget vigtigt skift i fortællingernes funktion.

Vi må forestille os, at den succesfulde jagt med masser af kød til stammen, ikke forbliver en sød erindring, man kunne fortælle om, når man hyggede sig EFTER jagten.

På et tidspunkt sker der nemlig det - måske under en hungersnød – at denne jagtfortælling bliver opført FØR en ny jagt. En helt anden jagt end den oprindelige og en jagt, som endnu ikke har fundet sted.

Magiske handlinger

Den gode jagtfortælling bliver nu ikke kun opført for at formidle følelserne, men også for at påkalde de gode tider, måske for igennem fortællingens danse og billeder at fortælle de unge jægere om gode fif og tricks, inden de selv skal af sted.

Men det er især med det store håb, at man ved at genopføre den gode jagt kan betvinge naturen og byttet, således at jagten former sig efter ens ønsker og drømme.

Hvis fortællingen opføres med alvor, nærvær, intensitet – kort sagt at man gør sig den yderste umage, er det menneskets drøm og tro, at jagten, der ligger forude, vil forme sig efter hans ønsker.

Det er en magisk handling og med dette håb om at kunne bestemme fremtiden, starter menneskets kamp mod naturen. Både den natur, der er omkring ham og den natur han oplever i sig selv.

Det æstetiske symbol både bevidsthed og sansning

Den lille del af ham, som ikke er natur, forsøger nu med det æstetiske symbol som mellemled, at betvinge naturen og skabe en ny fremtid. Det æstetiske symbol danner derfor bro imellem menneskets natur og dets bevidsthed og denne bro er skabt på grund af menneskets længsel efter en bedre verden. Det æstetiske symbol indeholder således både bevidsthed og sansning (følelse).

Det æstetiske symbols formål er altså at overføre følelser, betvinge det onde liv og skabe det gode liv.

KLW Vive september 2010

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Tidligere kommentarer

1234

Tak for det Karin.

Ser frem til næste afsnit!

Knud


27 September  2010

Rikke Roger Reif

Kære Karin

Hvor er det dejligt at du beriger os med denne historie. Jeg glæder mig til de efterfølgende afsnit.

Tak

KH 
Rikke


28 September  2010

Michael Harrig Jensen

Glæder mig til næste afsnit :D 


28 September  2010

Lav din egen hjemmeside med NemmeHjemmesider.dk

Gitte fra sønderjyskhundeklip.dk "Jeg er utrolig imponeret over jeres utrolig gode service"