Dernæst udregner jeg det mål, jeg skal bruge og tegner firkanter - fuldstændig som de gamle klassiske portrætmalere gjorde (foto 1). Lige her fik jeg malet lige lovligt meget, inden jeg fik taget et foto, men ternene ses nederst på maleriet (foto 2).
Foto 1
Foto 2
Foto 3
Foto 4
Foto 5
I dette tilfælde var jeg ikke tilfreds med ansigtet på det valgte kropsfoto, men valgte et ansigtsfoto taget forfra, som jeg så satte ind i stedet (foto 3 og 4).
Jeg maler mig stille og roligt ind på emnet. Ansigtet er naturligvis det sværeste, og det kan jeg fedte længe med, for det skal være helt rigtigt - ellers kan det være lige meget. Det skal ikke bare "ligne" - det skal være "ham".
På foto 5 er jeg gået i gang med skødet, hvor jeg maler hele bunden først, og når det så er tørret, så maler jeg rosetterne.
Mit materialevalg er oliemaling, som jeg blander med et malemiddel uden terpentin, - for det tåler jeg ganske enkelt ikke. Jeg er stort set selvlært, så de små fif, jeg har lært mig rundt omkring, giver jeg gerne videre, for de har været gode for mig. Bare sådan noget som, hvordan man renser pensler er jo en mindre videnskab, synes jeg. Det allernemmeste er at tage et gammelt marmeladeglas og fylde lidt brun sæbe i til at sætte penslerne i over natten, om nødvendigt flere dage. Den brune sæbe renser. Men - de fine spidse pensler til f.eks. portrætter kan ikke tåle det. De mister deres skarpe facon, så de må renses med det samme enten med brun sæbe eller opvaskemiddel. Og til kvinder som jeg, der godt kan lide at have lidt lange negle, da har jeg fundet ud af, at jeg er nødt til at bruge engangs handsker til at rense, for mine negle kan simpelthen ikke tåle al den sæbe!
