Glas er et fantastisk materiale. Det er på en gang skrøbeligt og samtidigt utroligt stærkt. Det er fysisk stærkt ved at det kan tåle fx fugt, sol og frost.
Men det er også stærkt i dets kunstneriske udtryk. Glassets natur, farver, gennemsigtighed og re-fleksion af lys gør, at det er et perfekt materiale til at skabe spændende kunst.
Artiklen er skrevet af forfatter Michael Kofod, Micko.dk, kunstner på MyArtSpace.dk.
Har du selv et tip eller et trick i ærmet, som du gerne vil dele, så send os en mail via kontaktsiden.
De fleste kender glaspustning. Dér arbejder kunstneren med glasset mens det er flydende. Glasset bliver i flydende form bearbejdet og formet med værktøjer og det udvides ved at puste i den pibe, glasset sidder på.
Det er fascinerende og spændende at kigge på, da man kan se selve formningen af glasset og det virker lidt "farligt", da glasset er rødglødende og mellem 1100° og 1300° celsius.
Koldglas er en helt anden teknik. Her arbejder kunstneren med glasset mens det er koldt, dvs. før og efter at det har været i ovnen. Man forbereder glasset ved fx at skære det til i ønskede størrelser og lægge glas i forskellige farver i bestemte mønstre i flere lag. Først herefter kommer det i ovnen og smeltes sammen.
Råglasset fås fx i plader og det bearbejdes og skæres til inden det skal i ovnen. Her forberedes et cirkelrundt fad.
Oftest skal glasset i ovnen mindst to gange. Første gang for at smelte de enkelte glasstykker sam-men og anden gang for at forme det, fx til et fad. Det skal ske ad to omgange, da sammensmeltnin-gen kræver så høje temperaturer, at hvis man samtidig havde det liggende i en form, ville alt glasset så at sige løbe ned i bunden af formen.
Formningen sker altså i en separat proces i ovnen ved lavere temperaturer end sammensmeltningen. Sammensmeltningen sker typisk omkring de 800° og formningen omkring de 700°.
Formningen af glasset, når man arbejder med koldglasteknik, sker altså ved dels at skære det til inden sammensmeltningen og dels ved tyngdekraftens hjælp i en form i ovnen.
Arbejdsmetoden betyder, at man skal planlægge hele designet ned til mindste detalje inden bræn-dingen.
Koldglasteknikken er en 4.000 år gammel teknik, som stammer fra oldtidens Ægypten. Teknikken har ligget i dvale i mange århundreder, før den igen blev vækket til live i slutningen af 1960´erne.
En ovn fyldt med forarbejdet glas, klar til at blive sammen-smeltet..
Glas er et fantastisk materiale. Det er på en gang skrøbeligt og samtidigt utroligt stærkt.
Det er fysisk stærkt ved at det kan tåle fx fugt, sol og frost.
Men det er også stærkt i dets kunstneriske udtryk. Glassets natur, farver, gennemsigtighed og re-fleksion af lys gør, at det er et perfekt materiale til at skabe spændende kunst. Gennemsigtigheden giver dybde, og overfladens refleksioner leger med lyset i brydninger og tilbagekastninger.
Der er også mange udfordringer med glas. Herunder skitserer jeg nogen af dem:
 |
 |
 |
Via glassets gennemsigtighed er der skabt en dybde omkring øjet som gør, at øjet følger betragteren overalt i rummet. Øjet er bygget op i 4-5 lag, hvor pupillen ligger i det underste lag og øjenvipperne ligger i det øverste lag. |
Her har noget af glasset først dannet en kæmpe luftboble og er så sprængt helt væk. |
Et udsnit af et rundt fad som ligger i en slumping-form. Her er der en bred kant med klare glasplader, der er fuset sammen. Som det kan ses, er der masser af små luftbobler. |
Det er en tidskrævende proces at fremstille glaskunst. Håndarbejde tager jo altid tid. Men da glasset skal i ovnen flere gange og fordi det har så lang en nedkølingstid, skal glasset oftest tilbringe mange døgn (mindst 1 + 1 døgn for de små ting) i en ovn, før det er færdigt.
Først når man åbner ovnen sidste gang ved man, om resultatet blev som ønsket. Glas er et levende, uforudsigeligt og lunefuldt materiale, så der kan sagtens komme overraskelser i fx farver eller form. Det kan godt kræve mange forsøg, før man når det ønskede resultat.
Men det er på en måde også charmen ved at arbejde med glas.
