Vind et kunstværk til 5000 kr, skriv dig op på vores malingliste

Close
MyArtSpace - Kunst på nettet, Se de flotte gallerier
kunstvæggen

ArtExclusive

Udvalgte kunstnere

Kunstnerartikler

Lærreder
Rammer




Annoncer



Dine værker fortjener opmærksomhed!

Ja tak!

Del dine værker og bliv set. Meld dig ind i Danmarks største kunstfællesskab med 6164 kreative som deler deres passion. Kom med i fællesskabet, det er helt gratis.

Glaskunst - koldglas (part 1 af 3)

Glas er et fantastisk materiale. Det er på en gang skrøbeligt og samtidigt utroligt stærkt. Det er fysisk stærkt ved at det kan tåle fx fugt, sol og frost.
Men det er også stærkt i dets kunstneriske udtryk. Glassets natur, farver, gennemsigtighed og re-fleksion af lys gør, at det er et perfekt materiale til at skabe spændende kunst. Artiklen er skrevet af forfatter Michael Kofod, Micko.dk, kunstner på MyArtSpace.dk.
Har du selv et tip eller et trick i ærmet, som du gerne vil dele, så send os en mail via kontaktsiden.

Hvad er koldglas?

De fleste kender glaspustning. Dér arbejder kunstneren med glasset mens det er flydende. Glasset bliver i flydende form bearbejdet og formet med værktøjer og det udvides ved at puste i den pibe, glasset sidder på.

Det er fascinerende og spændende at kigge på, da man kan se selve formningen af glasset og det virker lidt "farligt", da glasset er rødglødende og mellem 1100° og 1300° celsius.

Koldglas er en helt anden teknik. Her arbejder kunstneren med glasset mens det er koldt, dvs. før og efter at det har været i ovnen. Man forbereder glasset ved fx at skære det til i ønskede størrelser og lægge glas i forskellige farver i bestemte mønstre i flere lag. Først herefter kommer det i ovnen og smeltes sammen.

Råglasset fås fx i plader og det bearbejdes og skæres til inden det skal i ovnen. Her forberedes et cirkelrundt fad.

Oftest skal glasset i ovnen mindst to gange. Første gang for at smelte de enkelte glasstykker sam-men og anden gang for at forme det, fx til et fad. Det skal ske ad to omgange, da sammensmeltnin-gen kræver så høje temperaturer, at hvis man samtidig havde det liggende i en form, ville alt glasset så at sige løbe ned i bunden af formen.

Formningen sker altså i en separat proces i ovnen ved lavere temperaturer end sammensmeltningen. Sammensmeltningen sker typisk omkring de 800° og formningen omkring de 700°.

Formningen af glasset, når man arbejder med koldglasteknik, sker altså ved dels at skære det til inden sammensmeltningen og dels ved tyngdekraftens hjælp i en form i ovnen.

Arbejdsmetoden betyder, at man skal planlægge hele designet ned til mindste detalje inden bræn-dingen.

Koldglasteknikken er en 4.000 år gammel teknik, som stammer fra oldtidens Ægypten. Teknikken har ligget i dvale i mange århundreder, før den igen blev vækket til live i slutningen af 1960´erne.

En ovn fyldt med forarbejdet glas, klar til at blive sammen-smeltet..

Udfordringer med glas

Glas er et fantastisk materiale. Det er på en gang skrøbeligt og samtidigt utroligt stærkt.

Det er fysisk stærkt ved at det kan tåle fx fugt, sol og frost.

Men det er også stærkt i dets kunstneriske udtryk. Glassets natur, farver, gennemsigtighed og re-fleksion af lys gør, at det er et perfekt materiale til at skabe spændende kunst. Gennemsigtigheden giver dybde, og overfladens refleksioner leger med lyset i brydninger og tilbagekastninger.

Der er også mange udfordringer med glas. Herunder skitserer jeg nogen af dem:

  • Glas er skrøbeligt, når det har spændinger:
    Har glas spændinger kan det pludselig revne eller sprænge. Så skal der måske kun en afkøling gennem et åbent vindue til, at et fad pludselig knækker. Spændinger i glasset opstår fx hvis dele af det har en anden udvidelseskoefficient end resten af glasset. Det kan ske hvis man blander forskellige glastyper eller hvis man bruger vinduesglas fra forskellige leverandører i det samme design. Også for meget anvendelse af andre materialer i designet - fx metaller - kan give spændinger.
  • Glas er en dårlig varmeleder:
    Det betyder, at når glasset opvarmes eller afkøles i ovnen, spreder temperaturændringen sig me-get langsomt gennem det yderste af glasset ind til det midterste. Hvis temperaturændringen sker for hurtigt, vil der blive opbygget spændinger i glasset, da det yderste og det inderste af glasset så har en stor temperaturforskel. Specielt nedkølingen skal ske meget langsomt for netop at sik-re en afspænding af glasset. Jeg har hørt om et kunstværk - en kube på omkring 1 kubikmeter - der skulle afspændes over 16 år. Så skal kunstværket helst sidde lige i øjet første gang!
  • Glas devitrificerer:
    Devitrificering er en kemisk reaktion, der gør glasset mat, og som bestemt ikke er kønt. Ingen ved præcist hvorfor det sker, men der er mange forskellige teorier, fx en forkert opvarmnings-kurve, snavs, kemikalier, bestemte typer glas mm. Man kan aldrig være helt sikker på at undgå det. Men hver glaskunstner har sikkert sine erfarin-ger til at hjælpe sig med at minimere risikoen for devitrificering, fx ved at undgå for meget var-me, ved at give glasset en slags glasur, eller ved altid at have gennemsigtigt glas øverst osv. osv. Devitrificering er desværre altid en "dark horse" under glasfremstillingen.
  • Bobler:
    Designs i koldglas er næsten altid sat sammen af flere stykker glas i flere lag. Hver gang man har mere end ét lag glas, er der risiko for, at der fanges luft mellem glaslagene og dermed dan-nes luftbobler.
    Når glasset smelter, er det altid det yderste af glasset der smelter først. Og da glasset er en dårlig varmeleder, tager det nogen tid inden det midterste glas smelter. Det betyder, at når flere lag glas smelter sammen, smelter de først sammen i kanten. Derfor fanges der luft mellem glaslage-ne.
    Så enten må man leve med boblerne, eller man kan på bedste vis forsøge et undgå dem fx via "luftkanaler" eller man kan skjule dem, fx med opakt (gennemfarvet og derfor ugennemsigtigt) glas eller sandblæst glas øverst.
  • Forskellige hårdheder:
    Selv om de glasstykker man bruger alle har præcis samme udvidelseskoefficient, kan de godt smelte ved forskellige temperaturer. Fx smelter sort glas tidligere end hvidt glas. Og opakt glas før transparent glas. Det kan i dette eksempel betyde, at de sorte områder flyder mere ud end de hvide områder.

Via glassets gennemsigtighed er der skabt en dybde omkring øjet som gør, at øjet følger betragteren overalt i rummet. Øjet er bygget op i 4-5 lag, hvor pupillen ligger i det underste lag og øjenvipperne ligger i det øverste lag.

Her har noget af glasset først dannet en kæmpe luftboble og er så sprængt helt væk.

Et udsnit af et rundt fad som ligger i en slumping-form. Her er der en bred kant med klare glasplader, der er fuset sammen. Som det kan ses, er der masser af små luftbobler.

Det er en tidskrævende proces at fremstille glaskunst. Håndarbejde tager jo altid tid. Men da glasset skal i ovnen flere gange og fordi det har så lang en nedkølingstid, skal glasset oftest tilbringe mange døgn (mindst 1 + 1 døgn for de små ting) i en ovn, før det er færdigt.

Først når man åbner ovnen sidste gang ved man, om resultatet blev som ønsket. Glas er et levende, uforudsigeligt og lunefuldt materiale, så der kan sagtens komme overraskelser i fx farver eller form. Det kan godt kræve mange forsøg, før man når det ønskede resultat.

Men det er på en måde også charmen ved at arbejde med glas.

  • Læs resten af artiklen
  • Side1
  • 2
  • 3