95 % af vores kunder anbefaler NemmeHjemmesider for brugervenlighed og god support! Klik her og prøv helt gratis...

Nedbryd tabuerne og tal for helvede!


af Gammelgaard  29-04-2012 Vist: 9470 gange.

 Måske er det fordi, Henrik Nielsen er vokset op med to uudannede forældre og derfor har haft en skrabet barndom, eller også er det fordi han har mødt mange sørgelige skæbner, hvis tragiske situation har frustreret ham? I hvert fald er han en fantastisk kunstner, der kæmper de svages kamp og bryder tabuer! Hans arbejde og beskrivelsen heraf, har inspireret og rørt mig meget, og hans vision lyder; ” Lad os få problemerne frem i lyset. Lad os få talt om det!” 


For Henrik Nielsen handler kunst ikke om at tjene penge.

For ham er penge faktisk unødvendigt i den forstand, at han får sin lyst til kunsten gennem en gennemborende og måske miljøbestemt trang til at skabe retfærdighed, hvor ingen retfærdighed er at finde.

Only god can judge med 2/4

 

Sætter spot på tabuemner

Ønsket om retfærdighed gemmer sig i os alle, men han arbejder med sin trang, gennem sin foto-kunst. Efter at have været vidne til hvorledes vi tabuiserer, fx cuttere, og hvordan vi med spørgsmål som ”hvordan går det med lejligheden?”, prøver at undgå at få svaret på, hvordan cuttere egentlig har det.

Det, en cutter, har brug for, er netop opmærksomhed. Og da Henrik har oplevet, hvordan vi alle prøver at undgå emnet, har han besluttet at bryde stilheden med sin kunst.

Med stor erfaring inden for fotografi, specielt med nude-art, har han talt med nogle cuttere og lavet en fotoserie om det alvorlige emne.

Only God can judge med 3/4

 

Stærke billeder

Nok er hans billeder uhyggelige og ubehagelige, men det er tydeligt, at billederne vil mere end bare at være der. Kunst kan være æstetisk flot, og den kan være politisk, og efter min mening rummer Henrik Nielsens fotos begge dele.

HenrikNielsen

Besøg profil...

Ved en nærmere analyse af dem, vækker de stor medfølelse hos én, og de melankolske, makabre, og kraftfulde billeder, gør stort indtryk.  

På den måde får hans værker - og dermed emnet fokus, og hans bestræbelse på at skabe debat og dialog om tabubelagte emner lykkes. Vi har alle set kvinder med tydelige ar på armen fra et barberblad, og det er ikke uden grund, at vi ser dem.

Cuttere vil gerne ses, for de vil hjælpes. Og det hjælper Henrik Nielsen til med ved hjælp af sit kunstneriske talent, som han i en tidlig alder vidste, han havde.

Han siger selv, at mange mennesker i starten blev meget vrede og provokerede over hans fotos, men det er netop en del af meningen med dem.

Hvis man bliver vred, betyder det, at man er blevet konfronteret med noget, man ikke vil konfronteres med – nemlig tabuet, og således kan man derefter tage det næste skridt til dialog, forståelse af disse cutteres skæbne, og således forsøge at hjælpe dem.

Only God can judge med 4/4

 

Ønsket om at gøre en forskel

Henrik Nielsen vil ændre verden med sin kunst, og det synes jeg han formår. Han fokuserer stærkt på det, ingen andre vil kommentere og tvinger os til at se ”vores frygt” i øjnene.

Han lytter opmærksomt til skæbnernes historier og laver fotos, der refererer til virkelige personers liv og tankespind. Han bliver ikke økonomisk rig på denne kunst, men at arbejde med disse historier og modeller (somme tider cutterne selv), er det hele værd for ham.

For hvis han blot kan gøre en lille forskel, så kan det ændre disse menneskers liv, udtaler han.

En tryg barndom

Efter sådanne udmeldinger skulle man tro, at Henrik Nielsen selv led en forfærdelig barndom, og at han med denne i tankerne vil prøve at ændre andres liv til det bedre. Men sandheden er, at selv om hans forældre ikke havde mange penge, så var det aldrig noget, der påvirkede ham negativt. Han havde en tryg og god barndom med bl.a. en hjemmegående mor, og han har altid fået støtte og opbakning fra sin familie.


Selv om han fra lille brændte for fotografering, endte han alligevel med en uddannelse som elektronikmekaniker og derefter svagstrømsingeniør. Så måske har hans forældres situation som uudannede påvirket ham til ikke at ville gå vejen som den fattige kunstner.

Men for 8-9 år siden vandt hans passion over fornuften, og han indrettede det foto-studie, som han i dag bruger.

Går sine egne veje

Han lever lige nu et fredeligt liv på landet med sin familie. Han udtaler, at han aldrig ville kunne tilpasse sig i et parcelhuskvarter med de faste rammer og regler, og det er også tydeligt i hans kunst, at han er en rebel, der ikke vil følge den sti, alle andre vælger. Han er én, der går sin egne veje.

Med et nærmest smertefrit liv uden de store problemer, har han valgt ikke at fokusere på sit eget stille liv, men i stedet fokusere på andres barske vilkår. Selv om han ikke har oplevet noget af det, han portrætterer, brænder han for sin kunst og for denne gennemtrængende retfærdighedsfølelse – at alle skal hjælpes til et bedre liv, hvis de har brug for det. Og da cuttere ikke selv er i stand til at tale, giver han dem stemme gennem sine meget stemningsbetonede og virkningsfulde fotos.

 Se flere værker på HenrikNielsens profil...

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Tidligere kommentarer

Nordbek

Et rigtig spaendende portraet af Henrik Nielsen og hans fotokunst.

Dybdegaaende og roerende :),

Vh Nordbek


30 April  2012

Karin Waldhausen

 Kære Gammelgaard

Cutning er et sprog og hvis du giver dette sprog opmærksomhed, så forstærker du det og er med til skrue op for problematikken. Det er altså decideret forkert, hvad du skriver i artiklen og det bekymrer mig meget for en del af problemtaikkien er at det bliver mere og mere trendy af at få næring og opmærksomhed igennem cutning hos især unge piger.

Hvad skal man så gøre hvis man møder en cutter i sig dagligdag og alligevel gerne vil gøre noget. Ja, du skal i hvert netop IKKE kommentere hverken sår eller ar. Du kan i stedet gøre flg.

1), Sig til cutteren: "Hold op med det der. jeg vil ikke være med til at du skær dig, når jeg er sammen med dig". Giv ikke opmærksomhed til sår eller redskaber, så intensiverer du sproget og forstærker problematikken.

2), Sig til cutteren: "Jeg forstår at du naturligvis har nogle problemer (eller skær man ikke sig selv),, du ikke kan sætte ord på - jeg vil gerne hjælpe dig med at sætte ord på". Du skal dog vide at det ofte er meget langvarig og svær psykologisk opgave, hvorfor du også skal tilbyde at finde en professionel hjælper til cutteren.

3), Sig til cutteren: "Jeg vil være din ven" Gør normale ting sammen med cutteren. Se tv, gå i biografen, i naturen, skoven - vær sammen som du er med andre af dine venner. Giv din kærlighed og tid og dit venskab til et ulykkeligt menneske - uden at give cutningen opmærksomhed.

 

Det rækker længere end en populistisk artikel om et meget alvorligt problem.

MVH

Karin Lykke Waldhausen


30 April  2012

Jan Lykke Håkansson

 Jeg har læst og set dit indlæg og set fotografierne og er noget forbløffet. De billeder jeg ser, synes jeg ikke har noget med cutning at gøre, men der imod noget med selvmordsforsøg, altså dem vi kender fra film!

 

Ingen tvivl alle mennesker, der vælger at komunikerer med deres omgivelser, ved at udvikle en selvdestruktiv adfær (også adrettet destruktiv adfærd), helt klart har det skidt med deres liv. Og ingen tvivl vi bør give dem opmærksomhed og en hjælpede hånd til at magte at se deres liv i øjenene.

Men! Og der er et men. For rigtig mange cuttere er det et sprog og for de ca 3 piger i hver folkeskole klasse, hvor det er blevet et mode sprog, skal man nok lige overveje hvor meget opmærksomhed, man giver den faktiske handling. Man kunne jo finde sig selv i den situation, hvor man faktisk støtter cutteren i at skære i sig selv, for det er jo den måde, hvorpå det lykkes for den unge at skabe kontakt. Det er for øvrigt lige dér, hvor nogle cutter kommer til at tage deres eget liv!

Skal man så ikke snakke med en cutter!?

JO JO for fanden, - men ikke om, at de skærer i sig selv. Men om dem.

Når jeg læser dit indlæg, og ser fotografiernet er det blodet og dramaet jeg ser. Der er igen steder fokus på den unges problem. Det jeg ser og læser, er vores foragt for, det vi ikke forstår. Det er faktisk berørings angst, jeg ser. Jeg ser et ønske om at skræmme, hvilket jeg ikke tror hjælper nogle unge, altså at vi bliver skræmt over dem. Jeg ser ikke den unge.

 

PS. min baggrund, 17 års socialarbejde med narkomaner, alkoholiker, domsanbragte, tvangs/frivillige anbragte unge, unge med selv destruktiv adfærd m.m. ligenu arbejder jeg på gaden med unge, der er bande relateret.

Venlig hilsen

Jan Lykke Håkansson


30 April  2012

Jylerica

Godt portræt Gammelgaard. Jeg tror ikke disse piger vælger at kommunikere gennem cutting. Det har intet med sprog at gøre, men en måde at dulme en psykisk smerte, der kan føre til afhængighed på linie med narko- og alkoholmisbrug. Jeg oplever disse billeder som meget strærke ved første øjekast, men oplever også roen og nydelsen ved at den psykiske smerte er dulmet for en stund. Behandling handler vel om at sætte noget andet i stedet for denne "selvmedicinering". Psykofarmaka, kreative proceser og sunde relationer.


01 May  2012

Karin Waldhausen

Kære Naja

Du kan tro, jeg forstår dig. Det er netop stor skam og skyld og magtesløshed forbundet med cutteradfærden og ja, "rigtige" cuttere skjuler deres sår. Det er meget meget smertefuldt og besværligt liv, hvor man altid skal gå i lange trøjer, ikke kan gå til gymnastik eller i svømmehallen, ikke kan have en balkjole på til festen. Det er så ulykkeligt at man nemt kan foretille hvilken stor psykisk smerte, der skal dæmpes med sådant et voldsomt udtryk. Når jeg alligevel fastholder, at der er tale om et sprog - så er det fordi - der netop er tale om et udtryk - det er den måde personen udtrykker sin smerte på - ikke for at vi andre skal se det, men netop fordi det er det eneste udtryk, der kan bære så stor en indre smerte - eller overdøve den.

Derfor er det netop også meget tilfældigt når almindelige mennesker så faktisk opdager cutterens sår og reagerer på dem  - måske med vred, angst, usikkerhed bestyrtelse - men det handler altsammen om den, der opdager cutteren - og mit ærinde her at at give disse mennesker en anden måde at reagere på som er mere konstruktiv for cutteren end vedkommende selv magter at være. 

Derfor gentager jeg: Vær cutterens ven! Gør normale ting som du gør med dine egne venner. Giv din kærlighed. Ikke din bestyrtelse eller afmagt.

 

Kærlig hilsen Karin Lykke Waldhausen


01 May  2012

Gammelgaard

Hej Allesammen! Jeg takker meget for jeres kommentare, det er fantastisk at min artikel kan skabe fokus og debat om emnet - for det var jo netop det jeg og kunstneren ville .. 
Jeg har selv snakket med kunstneren om værkerne og om hvordan han har haft kontakt med cutterne selv, og jeg tror ikke jeg har misforstået hans vinkling i arbejdet.. 
Jeg føler mig dog en smule misforstået, for jeg er ikke psykolog og ved ikke alt hvad man skal gøre ved problemet, men det synes jeg heller ikke er mit største fokus i portrættet. Jeg prøver blot at gøre opmærksom på hvordan kunstneren arbejder med emner han synes der skal sættes fokus på - og jeg kunne ikke være mere enig.. Kunst er godt når det skaber debat ... 
Hvis vi endelig skal snakke om metoder til at hjælpe cuttere, så tror jeg ikke vi kan blive enige, for alle mennesker og cuttere er forkellige .. Nogle gør det pga. en ting, og nogle pga. en anden, så behandlingen af dem skal selvfølgelig være derefter..
Selv kender jeg en cutter som gør det for at straffe sig selv pga. skyldfølelse fra hendes forældre - og når de så siger " nu er jeg skuffet over dig", og ikke gider at snakke med hende, så hjælper det ikke meget. 
Generelt tror jeg for de fleste cuttere, at det ikke er selve det "at skære i sig selv" der er problemet. Men problemet lægger dybt under det - og en x-cutter ligesåvel som en x-anorektiker, er ikke nødvendigvis blevet raske blot fordi de ikke har flere ar eller har taget på.. 

Det er ikke arene der skal fokuseres på - men det er dem der bl.a. kan vise os at der er underlæggende problemer.. 

Dette var min mening om emnet - men dog ikke udelukkende min vinkling på artiklen.. 
Men bliv da endelig ved med debaten :), 

Gammelgaard (forfatter af artikel),

 


01 May  2012

Per Corell

 Det er dejligt at ku mærke en ægte vilje og et entydigt  mål. Hvem det så er henvendt til ved kunstneren nok bedst. Om disse foto's skal sige "os" noget og hvad, eller om det har et helt andet publikum. ----- 


02 May  2012

Gammelgaard

Jep har du ret i.. Men det skal lige siges at artiklen blev skrevet ud fra et interview med kunstneren selv - det er ikke blot ting jeg finder på eller gætter mig til...
Der er faktisk os lidt citater fra kunstneren selv...


03 May  2012

Per Corell

 Ja det er sjældent i dag hvor det ka være mere interesant med den sidste lokale sladder og oftest kommer det mere til at handle om galleriejernes økonomi eller hvem der tidligere har udstillet på et bestemt galleri, --  det viser osse hvor stor forskel der er i hvad vi vælger at sætte rammer om. Jeg går nok mere i detaljen med beskrivelsen af personen, finder tegn der viser noget helt andet for enten tiden eller personen --- vi siger jo osse en masse om os selv i vores motiv valg, nogle siger enda mere om sig selv end de siger om deres motiver.


24 May  2012

LotusPsykhedelia
Barndommen galt i halsen, har tænkt over det tema. Men kan alligevel ikke få mig selv til at udtrykke det. Mon nogen kan?
11 February  2017

Hacker
Play the more exited games are here free online spades games if you are enjoy the more games only on this website this is the perfect solution for the nay time.
03 July  2019

luciham20
Well, I am so excited that I have found this your post because I have been searching for some information about it almost three hours. You helped me a lot indeed and reading this your article I have found many new and useful information about this subject. lol dollhouse
09 August  2019

Lav din egen hjemmeside med NemmeHjemmesider.dk

Gitte fra sønderjyskhundeklip.dk "Jeg er utrolig imponeret over jeres utrolig gode service"