Vind et kunstværk til 5000 kr, skriv dig op på vores malingliste

Close

Skønhedens historie 2: Fra magi til mytologi


af Karin Waldhausen 04-10-2010 Vist: 2675 gange.

Det hele er helligt

Fortidsmenneskets direkte kontakt med naturen, bunder i en magisk tilgang til verden og en tro på at kunne påvirke naturen og sit eget liv direkte. I denne proces bruger han æstetiske symboler og sin evne til at operere med flere identiteter.

Billedet af Axis Mundi - verdensaksen er et eksempel på en myte, der går igennem i alle - ALLE - kulturer og er derfor et interessant eksempel på noget fællesmenneskeligt.Ved at kunne operere med flere identiteter, kan det primitive menneske blive ét med naturen eller en del af den. Herigennem opnår han både et dybt kendskab til denne del.

Han gør det for at få kontakt til det gode liv og dermed tiltrække dette liv og omvendt afskrække det onde liv.

Godt liv var mad, sundhed, velvære, fred. Dårligt liv var hungersnød, sygdom, død og krig.

Det primitive menneske efterstræbte, som alle mennesker til alle tider har gjort det, et helt liv eller et fuldkomment liv. Ordet hellig betyder netop hel eller fuldkommen.

Når noget var skønt (smukt) for fortidsmennesket, så var det også helligt. Når naturen artede sig skønt, var den hellig, når jagt dyret stod stolt og fulkomment ude på sletten var det helligt, når livet var godt var det helligt og en ordentligt død ligeså.

Det er vigtigt at holde sig denne sammenknytning mellem skønhed og det hellige (det hele eller fuldkomne) for øje. Det er nemlig denne dimension, der svinger med igennem hele kunstens historie og alle diskussionerne om skønhed.

Jægeren bliver bonde

Jæger/samlersamfundet, der var et bevægeligt samfund på evig rejse med vildtet, bliver efterhånden fortrængt som samfundsmodel og lever videre i nomadesamfund.

Imidlertid ser vi, at den samfundsmodel, der skulle komme til at dominere vores del af verden fuldstændig helt frem til industrialiseringen bliver landbrugssamfundet.

Med landbrugssamfundet opstår også de første store kulturer, som i vores del af verden hedder: Mesopotamien (3000 f.kr), Ægypten (3000 – 500 f.kr) og det græske ørige (1500 – 0 f.kr).

I alle de store kulturer finder vi fælles store fortællinger. Det er typisk fortællinger om livets opståen, dødens årsag og livet efter døden, verdens skabelse, den første kvinde, den første mand – fortællinger om det første af alting.

Ordet myte betyder ikke en løgn, sådan som vi oftest bruger begrebet i dag. En myte er en fortælling om, hvordan noget skete den første gang, det skete.

Det er netop en kulturs fornemmeste kendetegn, at den betjener sig af et sæt samlende myter, som alle i den pågældende kultur forstår som oprindelsen til kulturen.

Igennem mytologien genkender man sig selv som samlet folk og det enkelte menneske genkender sin plads hos dette folk.

Ægyptiske skønhedsidealer

Tutankhamons mumie viser om noget, den klassiske ægyptiske stil med det fuldkomne og evige skønhedsideal.De gamle ægyptere betragtede malere og billedhuggere som håndværkere.

Den gode håndværker var den, der mest nøjagtigt kunne udfolde sit håndværk. Man stod i lære i mange år og lærte at udtrykke sig præcist som ens forgængere havde gjort det og traditionen bød det.

Godt håndværk var en blanding af geometrisk regelmæssighed og skarp naturiagttagelse.

Der var strenge regler for tegningen, den skulle ikke gengive hverken originalitet eller yndighed. Det vigtigste var tydelighed, hvorfor noget kunne blive af billedet fra siden og andet forfra.

Det var længe før centralperspektivets tid, og man kunne arbejde med flere synsvinkler i billedet eller figuren.

Det vigtigste eller de vigtigste personer var også altid afbilledet som de største.

Billedhuggeren skulle fremstille alt så klart som muligt, fordi formålet med hans arbejde var at holde mindet om en fortælling, en Gud eller en person i live til evig tid. Billedhugger betyder på oldægyptisk: Den, der holder i live.

Den kunstner, der kunne gengive den ægyptiske stil til fuldkommenhed var en dygtig kunstner. Et godt kunstværk rettede sig efter reglerne og lignede alle de andre.

Det er interessant at se, hvordan ægypternes begreb om skønhed igennem et evigt og universelt udtryk holder den dag i dag og stadig kan give inspiration fra sig til nulevende malere og billedhuggere, også selvom de ægyptiske malere og billedhuggere egentlig ikke nød særlig høj status i samfundet og ikke har efterladt sig personlige mærker og stilarter til eftertiden.

Den ægyptiske kunst var ikke en sanselig kunst, men snarere en mental kunst, der gengav ideen om fx en konge, en fugl, en bygning. Dette forhold sammenholdt med en særegen naturalisme, gør det meget nemt i dag at aflæse de ægyptiske kunstværker.

Fx har det ikke været svært at afkode hvilke fugleracer, der levede i det gamle Ægypten igennem en aflæsning af ægypternes billeder. Endelig havde ægypterne en forkærlighed for ornamentet og det ornamentale.

KLW, Vive, Oktober 2010

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.